Nordisk Safari Klub

NSK på OCC

Under Jagt- & Outdoor Messen i Odense d. 5.-7. april deltog Nordisk Safari Klub med en stand på 100 m², og den var velbesøgt!

Af: Redaktionen

Mange af vore trofaste medlemmer lagde over de tre dage vejen forbi standen, for at få en drinksbillet, et nyt flot medlemskort eller bare for at få en snak om jagtoplevelser.

Birgitte Bergman fra sekretariatet havde således travlt ved computeren, både med servicering af gamle medlemmer og indmeldelse af nye.

Det blev til mange konstruktive samtaler på standen. Ikke mindst når de mange fordele ved trofæjagt som vildt- og naturbevarelsesredskab blev forklaret til de besøgende gæster, hvoraf en hel del ikke selv var trofæjægere.

De frivillige medlemmer som havde meldt sig til at hjælpe på standen, havde nok at se til, men arbejdet blev taget med et smil og mange gode kontakter blev knyttet over de tre dage.

I et hjørne af standen havde naturvejleder Claus L. Olesen fra Børge Hinsch Fondens Naturskole taget opstilling med birkestammer og savbænk. Der var slik på bordet og fuld gang i den. Masser af børn kiggede forbi for at lave deres egne træfigurer under kyndig vejledning af Claus og hans assistent naturvejleder Mie Burkal Frederiksen.

Også trofæopmålerstanden var rigtig godt besøgt og Rasmus Rousing Østedgaard Andersen afviklede over messen – sideløbende med trofæopmålingerne – en populær konkurrence om dagens trofæ. Her kunne publikum stemme på deres favorit blandt de opmålte trofæer.

Alt i alt var det en rigtig god messe. Ikke mindst pga. det store arbejde de frivillige udførte både på standen under messen og under opsætning og nedtagning af standen før og efter.

Tak til alle der hjalp til og jer som besøgte os på standen. Vi håber på et gensyn næste gang muligheden byder sig.

Billedtekster:

01:

Det blev til mange konstruktive samtaler på standen. Ikke mindst omkring det fuldmonterede næsehorn.

02:

Det var en fornøjelse, at så mange af vores medlemmer lagde vejen forbi standen. Her laves nye medlemskort til et par af vores trofaste medlemmer.

03:

I det ene hjørne af standen havde Naturvejleder Claus L. Olesen fra Børge Hinsch Fondens Naturskole travlt med at lave birketræsfigurer.

04:

Der blev uddelt en hel del 25-års nåle på standen over weekenden.

05:

Et stenkast fra standen havde trofæopmåler Rasmus Rousing Østedgaard Andersen travlt med målebånd, vægte og vurderinger.

Trofæopmålinger og dataindsamling 

I sidste uge kunne vi offentliggøre nyheden om, at samtlige de danske CIC-opmålere har organiseret sig i foreningen Den Danske Trofæ Evaluerings Bestyrelse (DKTEB)  Læs nyheden her: https://www.nordisksafariklub.com/organisering-af-cic-trofaeopmalerne-i-danmark/ CIC-trofæopmålerne, Danmarks Jægerforbund

Læs mere »

Jagttræning for kvinder 2024

Fra 19.-21. april afviklede skydeudvalget den årlige jagttræning for kvinder i Ulfborg og det blev en virkeligt sjov, lærerig og hyggelig weekend Af Karen Barfod Jagttræning for kvinder er en

Læs mere »

Slammodtagere 2024

På Jagt & Outdoor Messen 5.-7. april modtog konservator Kasper Pedersen fra Nordjylland en Slam plaquette for sin NSK Slam 50. Det samme gjorde midtjyske Lars Bjerregaard Nielsen, mens Søren

Læs mere »

NSK-medlem udkommer med ny bog

Medlem af Nordisk Safari Klub og succesfuld deltager i årets udgave af DR’s seermagnet Alene i vildmarken, Claus Ballisager har forfattet endnu bog. Den fjerde i rækken af bøger fra

Læs mere »

Formandsskifte i Nordisk Safari Klub

Ved Nordisk Safari Klubs generalforsamling d. 6. april i Odense trådte formand gennem syv år Christian Jensen tilbage. Niels Thaning blev af bestyrelsen foreslået som ny formand og herefter valgt

Læs mere »