Nordisk Safari Klub

Jagttræning for kvinder 2024

Fra 19.-21. april afviklede skydeudvalget den årlige jagttræning for kvinder i Ulfborg og det blev en virkeligt sjov, lærerig og hyggelig weekend

Af Karen Barfod

Jagttræning for kvinder er en fast del af skydeudvalgets repertoire og en virkelig solid succes. I år var der både kendte og ukendte udfordringer på programmet, da der altid er erfarne og mindre erfarne skytter med, og alle skal jo have noget ud af weekenden

Der var planlagt to dage med workshops, fri skydning, udfordringer, viden og plads til samtaler om f.eks. optik, jagtformer, jagtrejser, trofæer og erfaringer med skydning. Det blev nogle dage, hvor samarbejdet mellem skytter og frivillige lykkedes. Det var en god oplevelse for alle.

Allerede fredag aften var der mulighed for at få Peders berømte ”skydebanegryde” i skyttecenteret. Arrangementet sluttede søndag eftermiddag efter en feltskydning med elgmærket. Mange måtte en tur hen til Peder for at købe flere patroner i løbet af weekenden, for der blev virkeligt gået til den. En af de ”klassiske” udfordringer, var at der skulle kæmpes med det svenske jægerforbunds bjørneprøve, hvor der skydes på 80, 40 og 20 meter på tid. Det sidste skud skal placeres korrekt i panden af bjørnen, ellers er det forfra igen.

Flere frivillige afholdte nogle spændende og velbesøgte workshops. Hos Lena Vestermark blev der arbejdet med små korrektioner med vejrtrækning og skydestilling. Det kom der mange store resultater ud af. Selv meget erfarne skytter oplevede, at skydningen blev mere rolig og præcis, når kroppen flyttes, så riflen ikke skal tvinges i position.

Lørdag eftermiddag var der virkelig tilstrømning til workshoppen, som Thomas og Chris holdt om lange skud (ligesom i meget lange). Desværre var der alt for mange skytter til den korte tid, da der var stor interesse for at træne i skydning på langt hold. Det er noget, vi skal arbejde med igen. En anden spændende nytænkning var: Saml dine skud-udfordringen.

Her skulle skytterne fra 200 meters afstand samle fire skud, så den samlede omkreds blev mindst mulig, når den blev målt med et målebånd. Weekenden er tænkt som en træningsweekend, hvor mange forskellige elementer af skydning kan trænes på individuelt niveau – men lige her gik der konkurrence i det. For hvor svært kan det være at samle sine skud bedre end sidemanden?

Flere prøvede igen og igen og mange skytter kom under ½ MOA – der blev virkelig gået til stålet.

Lørdag aften var Thomas Boesdal – manden med en fryser fuld af ulvelort – inviteret til en samtale om den kontroversielle vildtart. Ulfborg ligger jo i ”ulveland” med Stråsø ulveparret lige ved siden af, og dermed havde vi også mulighed for at høre ulvehyl om natten. Diskussioner om ulven kan få mange jægere op i det røde felt, med det lykkedes at få en saglig dialog i gang om forvaltning, levevis, bestandsstørrelse, bæreevne, indflydelse på det øvrige vildt, vandringer osv., og det i et ordentligt sprog, så alle blev klogere.

Folder om conservation-projektet

Nordisk Safari Klub startede tilbage i 2028 Nordic Safari Club Conservation-projektet. Formålet med indsatsen er, at informere ikke-jægere om den bæredygtige jagts nødvendighed i forhold til vildtforvaltning og praktisk naturbevarelse.

Læs mere »

Trofæopmålinger og dataindsamling 

I sidste uge kunne vi offentliggøre nyheden om, at samtlige de danske CIC-opmålere har organiseret sig i foreningen Den Danske Trofæ Evaluerings Bestyrelse (DKTEB)  Læs nyheden her: https://www.nordisksafariklub.com/organisering-af-cic-trofaeopmalerne-i-danmark/ CIC-trofæopmålerne, Danmarks Jægerforbund

Læs mere »

Jagttræning for kvinder 2024

Fra 19.-21. april afviklede skydeudvalget den årlige jagttræning for kvinder i Ulfborg og det blev en virkeligt sjov, lærerig og hyggelig weekend Af Karen Barfod Jagttræning for kvinder er en

Læs mere »

Slammodtagere 2024

På Jagt & Outdoor Messen 5.-7. april modtog konservator Kasper Pedersen fra Nordjylland en Slam plaquette for sin NSK Slam 50. Det samme gjorde midtjyske Lars Bjerregaard Nielsen, mens Søren

Læs mere »

NSK-medlem udkommer med ny bog

Medlem af Nordisk Safari Klub og succesfuld deltager i årets udgave af DR’s seermagnet Alene i vildmarken, Claus Ballisager har forfattet endnu bog. Den fjerde i rækken af bøger fra

Læs mere »