Nordisk Safari Klub

Trofæopmålinger og dataindsamling 

I sidste uge kunne vi offentliggøre nyheden om, at samtlige de danske CIC-opmålere har organiseret sig i foreningen Den Danske Trofæ Evaluerings Bestyrelse (DKTEB) 

Læs nyheden her: https://www.nordisksafariklub.com/organisering-af-cic-trofaeopmalerne-i-danmark/

CIC-trofæopmålerne, Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub har et fælles mål om, at CIC-trofæopmålinger anerkendes og opfattes som et troværdigt redskab i en sund vildtforvaltning. Sammen med trofæopmålerne og Danmarks Jægerforbund vil vi således fortsætte samarbejdet og understøtte de CIC-trofæopmålere, der opmåler trofæer for vores medlemmer.

På CIC´s generalforsamling blev det besluttet at styrke dataindsamlingen for trofæopmåling, og få sat fokus på anslået alder i forbindelse med trofæopmåling. Derudover blev det besluttet også at medtage geografi, da også dette parameter er et vigtigt dataområde, i vurderingen af en sund bestandsforvaltning.

Disse beslutninger flugter rigtig godt med de tanker Danmarks Jægerforbund, Nordisk Safari Klub og CIC´s Danske delegation går med omkring et forvaltningstrofæ.

På generalforsamlingen var der mulighed for at drøfte dette bilateralt med forskellige CIC-medlemmer, som godt kunne se perspektivet i ikke alene at kigge på størrelse og kvalitet af trofæer, men også at få flere forvaltningsaspekter med ind over.

CIC´s intention med trofæopmålingen er at motivere alle jægere til at beskyde en given bestand således, at det er de stærkeste og mest racetypiske handyr, som får lov til at præge avlen, mens dårlige trofædyr skal skydes væk tidligt. Her er opmålingsreglerne sådan udformet at dårligdomme straffes pointmæssigt. Stærke trofædyr skal have en avlsperiode, inden de – som toptrofæer – nedlægges og måske i heldigste fald giver en belønning i form af et medaljetrofæ.

Nordisk Safari Klub og DJ ønsker at styrke fokus på den sunde forvaltning, og vil derfor foreslå, at der arbejdes på et oplæg til bedømmelse af forvaltningstrofæer, og i den sammenhæng skal der fastsætte nogle kriterier for, hvordan et sådant trofæ kan bedømmes. 

Det kunne være følgende:

1:

En objektiv bedømmelse af alder på dyret (skal vægte mest i bedømmelsen).

2:

En subjektiv bekræftelse af at dyret er nedlagt i et område, hvor man følger en anbefaling om at skyde svage dyr før stærke, og unge før gamle.

3:

Subjektiv vurdering af om der er tale om et gammelt dyr ud fra trofæets udseende.

4:

Fokus på at det område hvor dyret er nedlagt har en fastlagt forvaltningsplan for eks.: bestandsmål, afskydning, målepunkter for vægt på dyr der nedlægges og naboaftaler etc.

– Nordisk Safari Klub hilser den nye struktur med et tydeligt ophæng i CIC velkommen. Det er den helt rigtige formelle struktur, og det vil styrke fremtidens CIC-trofæopmåling, konstaterer formand for klubben Niels Thaning.

Folder om conservation-projektet

Nordisk Safari Klub startede tilbage i 2028 Nordic Safari Club Conservation-projektet. Formålet med indsatsen er, at informere ikke-jægere om den bæredygtige jagts nødvendighed i forhold til vildtforvaltning og praktisk naturbevarelse.

Læs mere »

Trofæopmålinger og dataindsamling 

I sidste uge kunne vi offentliggøre nyheden om, at samtlige de danske CIC-opmålere har organiseret sig i foreningen Den Danske Trofæ Evaluerings Bestyrelse (DKTEB)  Læs nyheden her: https://www.nordisksafariklub.com/organisering-af-cic-trofaeopmalerne-i-danmark/ CIC-trofæopmålerne, Danmarks Jægerforbund

Læs mere »

Jagttræning for kvinder 2024

Fra 19.-21. april afviklede skydeudvalget den årlige jagttræning for kvinder i Ulfborg og det blev en virkeligt sjov, lærerig og hyggelig weekend Af Karen Barfod Jagttræning for kvinder er en

Læs mere »

Slammodtagere 2024

På Jagt & Outdoor Messen 5.-7. april modtog konservator Kasper Pedersen fra Nordjylland en Slam plaquette for sin NSK Slam 50. Det samme gjorde midtjyske Lars Bjerregaard Nielsen, mens Søren

Læs mere »

NSK-medlem udkommer med ny bog

Medlem af Nordisk Safari Klub og succesfuld deltager i årets udgave af DR’s seermagnet Alene i vildmarken, Claus Ballisager har forfattet endnu bog. Den fjerde i rækken af bøger fra

Læs mere »