Selvom bestanden af bighorn sheep i de sorteste år af det 20. århundrede var tæt på kollaps, er arten i dag en af de store succeshistorier inden for naturforvaltning i Nordamerika. Hvor der på et tidspunkt kun var omkring 25.000 dyr tilbage, tæller bestanden nu cirka 180.000 individer.
Målrettet jagtforvaltning og investering i natur har vendt udviklingen for ikonisk bjergart.
Historien om bighorn-fåret er tæt knyttet til den amerikanske model for naturforvaltning, hvor jagt spiller en central rolle i finansieringen af natur, vildtbevarelse og biodiversitet.
I USA betaler jægere gennem jagttegnsafgifter, stamps, afgifter og udstyr en betydelig del af indsatsen for at bevare levesteder og overvåge vildtbestande.
I USA arbejder man ud fra princippet, at naturressourcer tilhører offentligheden, og forvaltningen sker på baggrund af videnskabelige data. Det har sikret genopretning af flere arter, der tidligere var presset af højt jagttryk og tab af habitat m.m.
Succesen er ikke kun begrænset til bighorn sheep. Bestanden af pronghorn er ligeledes vokset – fra omkring 12.000 til 1,1 millioner dyr, mens tallene for wapiti (elk) er steget fra 41.000, da det var på sit laveste til omkring 1 million dyr i dag.



