Mens naturbeskyttelse af mange ofte forbindes med nationalparker og offentlige arealer, foregår en stor del af indsatsen i USA på privat jord. Omkring 60 procent af landets areal er privatejet, og det gør ranches og landbrugsområder til afgørende aktører for bevarelsen af storvildt.
Især i de vestlige stater udgør erhvervsaktive ranches – hvoraf mange har jagtlige interesser – nogle af de sidste sammenhængende naturområder, hvor vildt som wapiti og muledeer kan vandre frit. Når områderne forvaltes korrekt, sikrer vildtet både føde, dækning og adgang til vand samt vigtige migrationskorridorer.
Ny lovgivning og politiske initiativer i USA lægger derfor op til at styrke samarbejdet med private lodsejere. Målet er at fremme naturvenlig drift gennem økonomiske incitamenter, rådgivning og investeringer i blandt andet hegn og landskabsforvaltning, der tager hensyn til vildtets bevægelser.
Tilgangen bygger på frivillighed frem for regulering og anerkender, at natur og produktion kan gå hånd i hånd. Samtidig understreges det, at vildt ikke respekterer ejendomsgrænser, hvilket gør samarbejde på tværs af både private og offentlige arealer nødvendigt.
Fremtidens forvaltning af storvildt i USA afhænger derfor i høj grad af private jordejere og deres rolle som jægere og naturforvaltere.

Nøglerolle for storvildt i USA
Mens naturbeskyttelse af mange ofte forbindes med nationalparker og offentlige arealer, foregår en stor del af indsatsen i USA på privat jord. Omkring 60 procent af landets areal er privatejet,



