Jagt som naturbevarelse – et indlæg om ansvar, virkelighed og værdien af jagt

For mig har jagt altid været en naturlig del af livet. Jeg tog jagttegn som 15-årig, men allerede før det brugte jeg det meste af min tid ude i naturen. Dengang handlede det mest om oplevelsen – om at være ude, om spændingen og fascinationen af vildtet. Det var først senere, at jeg for alvor fik øjnene op for, hvad jagt også kan være.

Af Thor Schmidt

Det store skifte kom, da jeg tog til Sydafrika og endte op med at arbejde for Mark Ivy Safaris som professionel jæger i Limpopo-provinsen. Jeg var dernede ad flere omgange for at arbejde på farmen, hvilket mundede ud i, at jeg tog den krævende PH-uddannelse med alt, hvad det indebærer af skydetests, sporkendingsprøver, eksamen udi trofævurdering samt en masse teori. Det var en kæmpe oplevelse at komme til Afrika på længere arbejdsophold, men samtidig også en øjenåbner. Det var her, jeg for alvor begyndte at forstå jagtens rolle i en større sammenhæng – ikke mindst som en del af natur- og vildtbevarelse.

Fra passion til perspektiv
Jeg tror, de fleste jægere kan genkende, at man starter, fordi man bare synes, at jagt er interessant. Det gjorde jeg også, men alligevel rykkede opholdene i Sydafrika noget ved mit perspektiv. Hos Mark blev jeg en del af en hverdag, hvor jagt ikke bare er en hobby eller en interesse – det er selve grundlaget for, at naturen overhovedet får lov at eksistere.

Jeg erfarede, hvordan farme var blevet omlagt fra kvægdrift til jagtfarm, og jeg forstod, at forskellen var slående. Der hvor der før var ensartet drift, kom der pludselig variation, flere arter og en helt anden biodiversitet. Omvendt var kontrasten også tydelig, når jeg kørte gennem landbrugsområder med kartofler, avocado eller kvæg, for her var naturen presset helt i bund – vildtet blev alene betragtet som en konkurrent.

Det gjorde især indtryk på mig, da jeg oplevede et bushområde blive omlagt til avokadoproduktion. På kort tid ændrede landskabet sig og vildtet forsvandt. Der gik det op for mig, hvor enkelt – og hvor brutalt – det i virkeligheden er: Hvis ikke naturen genererer en indtægt, så forsvinder den!

Thor sammen med Mark bag en nyala-tyr som han nedlagde i 2024. Han havde personligt kendt til den i ni år, da den blev nedlagt i sit livs efterår.

Når vi ikke tager ansvar
I Sydafrika er jagtfarmene lagt bag hegn. Hegnene er ikke kun til for at holde dyr inde, men også for at adskille landbrug og natur. Det er vigtigt at forstå, at det er mennesker, der sætter rammerne – også i Sydafrika – og det gælder mange typer af forhindringer og infrastruktur, såsom hegn, marker, veje, townships m.v. Det betyder, at vildtet ikke længere kan bevæge sig frit og derfor bør forvaltes.

Et godt eksempel på, hvad der sker, når man ikke forvalter aktivt, er Krüger Nationalpark. Her er elefantbestanden vokset kraftigt siden man stoppede reguleringen i 1990’erne, og i dag er der over 30.000 elefanter i parken. Det lyder umiddelbart som en succes – og det er det da også. Men den store bestand har en bagside.

Elefanter er fuldstændig afgørende for økosystemet. De åbner landskaber, spreder frø og skaber variation. Men når der bliver for mange, vender effekten. Store træer forsvinder, fordi de konstant bliver påvirket af elefanternes fødesøgning og adfærd. Høj tæthed af elefanter kan føre til markant nedgang i træmasse og ændringer i vegetationen, som påvirker mange andre arter. Det er ikke elefanterne, der er problemet. Det er manglen på balance, manglen på at nogen tager ansvar. Og det er netop her, at jagtlig forvaltning kommer ind i billedet. For hvis ingen tør tage de nødvendige beslutninger, risikerer man på sigt at skade hele økosystemet.

Thor med et par afskydningsimpalaer, som blev nedlagt sammen med PH David Ramalatso. David har arbejdet sammen med Mark Ivy i rigtigt mange år.

Økonomien bag det hele
Noget af det, der overraskede mig mest, var hvor stor en rolle økonomi spiller i naturbevarelse. På en typisk jagtfarm er der langt flere mennesker involveret, end man lige tænker over: PH’er, trackere, skinnere, mekanikere, køkkenpersonale og folk til vedligeholdelse. Én farm kan i praksis forsørge rigtig mange familier, men hvis jagten forsvinder, gør arbejdspladserne det også. Alternativet er sjældent bedre – ofte kvægdrift eller andet landbrug, som kræver færre ansatte og giver langt mindre biodiversitet.

Samtidig er der en vigtig forskel på jagt og andre former for turisme. En jæger lægger typisk mange penge på kort tid – ofte meget mere på bare én enkelt dag end en turist gør på en uge. Det betyder, at få jægere kan skabe stor værdi i områder, hvor der ellers ikke er meget at leve af. Og så er der kødet, som går til folk på farmen eller skaber arbejdspladser og omsætning til lokale slagtere.

Hvad er god jagt egentlig
For mig er god jagt lig med fornuftig forvaltning. Det handler for jagtturisten selvfølgelig mange gange om en kæmpe oplevelse eller et godt trofæ, men helt overordnet så handler det om at skyde det rigtige dyr – det dyr, der passer ind i den plan, der er lagt for bestanden på farmen. Den plan er ikke tilfældig; den bygger på viden, erfaring og kendskab til området. Det er en plan lagt af folk, der bruger alt deres vågne tid på jagt, vildt og natur og som træffer beslutningerne på den baggrund. Helt overordnet så skal bestanden kunne bære sig selv. Hvis man fjernede hegnene i morgen, så skulle vildtet på jagtfarmen optimalt set kunne klare sig. Ellers er det ikke jagt og god forvaltning i mine øjne.

Thor er uddannet PH og har licens til at guide i Limpopo-provinsen i Sydafrika. På dette foto guider han sin far Lars under en jagt på waterbuck.

Vi skal blive bedre til at sige det højt
Jeg oplever, at mange jægere faktisk godt forstår alt det her. Problemet er, at vi ikke altid er gode nok til at fortælle det. Jeg siger altid, at jeg går på jagt, når jeg møder udenforstående. Ikke for at provokere, men fordi jeg står ved det. Vi skal ikke skamme os – vi skal forklare jagten.

Personligt danner jeg mig ikke holdninger til noget, jeg ikke har sat mig ind i. Det oplever jeg desværre, at mange gør, når det kommer til jagt – såmænd også folk, jeg kender godt. Det var faktisk en af grundene til, at jeg i 2025 inviterede et par barndomsvenner, som var lidt jagtkritiske, med til Afrika. Jeg har kendt dem begge siden folkeskolen, og jeg ville gerne vise dem, hvordan jagt foregår i virkeligheden.

Den ene fik lov til personligt at opleve et helt jagtforløb, forstået på den måde, at han var med gennem hele forløbet med en riffel i hånden. Det var lige fra indskydning på skydebanen, over at vi spottede et stykke vildt og indledte pyrschen, til at riflen blev lagt i skydestokken og sikringen skubbet frem. Han blev ikke presset til noget, så da han stod med sikringen fremme og trådkorset på vildtets skulder, kunne han selv vælge, om han ville tage skuddet.

Han endte med at nedlægge en impala, og det var en stor oplevelse for os begge. Det var en klassisk jagtsituation, som gav ham en forståelse for, hvad det egentlig handler om – hele vejen fra jord til bord!

Han kommer nok ikke selv til at gå på jagt herhjemme, men han har fået et helt andet forhold til det. Og skulle han med til Afrika igen, har han fortalt mig, at der faktisk er flere arter, han gerne vil nedlægge.

For mig var det en stærk oplevelse – både fordi jeg kunne dele noget, der betyder meget for mig, men også fordi jeg kunne se, hvordan forståelsen ændrer sig, når man får lov at opleve det på nært hold.

Fremtid med sammenhold
Noget af det, jeg godt kan være lidt bekymret for, er tonen mellem jægere selv. Vi kan være hårde ved hinanden – især på sociale medier, og det er der ingen, der har gavn af. Hvis jagten skal stå stærkt fremover, er vi nødt til at stå sammen. Det betyder ikke, at vi skal være enige om alting – men vi skal bakke hinanden op i det grundlæggende. For vi har faktisk det samme mål.

Jeg er grundlæggende optimist. Der er flere – ikke mindst kvinder – som tager jagttegn, og interessen for naturen synes at være stigende. Men jeg kan også frygte, at jagt bliver så dyrt, at det kun er de få, der får adgang til det. Hvis det sker, mister vi noget vigtigt, for hvis jagt skal have den størst mulige opbakning, skal den også være tilgængelig. Jagt skal være noget, alle kan opleve og forstå, hvis de vil – også for ”almindelige” mennesker. Er det ikke muligt, vil jagt blive endnu mere fremmedgjort, end det er for mange i dag.

For Thor kom det store skifte i hans syn på jagt som naturbevarelse, da han tog til Sydafrika for at arbejde for Mark Ivy Safaris.

Til sidst
Jeg er ikke i tvivl! Jagt er med til at sikre natur og skabe livsgrundlag for både mennesker og dyr. Jagt giver værdi til naturområder, der ellers ville ende som intensivt og naturfattigt produktionsområder. Vi har alle et ansvar, både i forhold til, hvordan vi forvalter jagten – og hvordan vi taler om den.

Som jægere ved vi godt, hvad jagt kan.
Spørgsmålet er bare, om vi er gode nok til at vise det.
For hvis vi ikke selv tager ansvaret og fortæller historien, så er der andre, der gør det for os.
Og så kunne det meget vel blive en historie baseret på følelser fremfor fakta!