I det centrale Mozambique ligger jagtkoncessionen Coutada 11 – et af Afrikas mest bemærkelsesværdige naturområder, som i dag står som et eksempel på, hvordan natur kan genopbygges efter massiv tilbagegang. Området dækker knap 2.000 kvadratkilometer og er en del af det biodiversitetsrige Marromeu-kompleks.
Under borgerkrigen fra 1977 til 1992 blev dyrelivet næsten udslettet. Bestande af blandt andet bøfler og andre ikoniske arter blev reduceret til et minimum, og området blev beskrevet som et nærmest tømt og nedskudt landskab.
Siden begyndelsen af 1990’erne har målrettet naturforvaltning og anti-krybskytteindsats imidlertid vendt udviklingen. I dag rummer Coutada 11 således igen et rigt dyreliv med over 20 storvildtarter, herunder flere af The Big Five.
En væsentlig del af succesen skyldes samarbejde med lokale samfund samt finansiering fra bæredygtig jagt og turisme. Indtægterne har gjort det muligt at opretholde patruljer mod krybskytteri og samtidig skabe økonomisk værdi i at bevare naturen.

En kompleks problemstilling
Debatten om jagt som redskab i naturbevarelse rummer et indbygget paradoks. For mange virker det selvmodsigende, at det at nedlægge vilde dyr kan bidrage til at bevare dem og deres

