Nordisk Safari Klub

Har du nedlagt en Dagga Boy?

Er du til Dagga Boys?

Der er ganske sikkert nogle NSK-medlemmer, som enten har nedlagt eller lykkes med at nedlægge en gammel bøffeltyr på fair chase-jagt i løbet af sommeren.

Er det dig, så har du mulighed for at deltage i Rigbys Dagga Boy Award og få muligheden for at vinde en Rigby-riffel.

Indstiftelsen af prisen fra John Rigby & Co. har til formål at fremme etisk jagt og videnskabelig ekspertise i afrikanske bøffelpopulationer. Initiativet for indstiftelsen af prisen er et ønske om at lægge højere vægt på bøflernes alder frem for trofæernes størrelse med det formål at fremme nogle sunde afrikanske bøffelpopulationer.

Storvildtjægere fra hele verden inviteres således til at deltage i konkurrencen om prisen. Dette gøres ved elektronisk at indsende detaljerede jagtrapporter med billeder af gamle bøffeltyre (Dagga Boys), som er nedlagt mellem januar 2022 og slutningen af sæsonen 2024.

Det er kun nedlagte bøffeltyre fra fritlevende reproducerende bestande, som opfylder kriteriet for at kunne deltage. Derudover skal bøflen være nedlagt på etisk fair chase-jagt under tracking eller spot and stalk. Bøffeltyre udsat fra opdrættede bestande eller nedlagt i hegn kan ikke komme i betragtning, og det uanset den geografiske placering for jagten og hegnets størrelse. Der vil blive lagt vægt på, at der er tale om gamle tyre med slidte horn, som er gået retur og ikke længere indgår i avlen.

De indsendte bidrag vil gennemgå en streng evaluering af et eksklusivt dommerpanel bestående af den anerkendte ekspert i forvaltning af afrikansk vildt Dr. Kevin – Doctari – Robertson, PH Robin Hurt, PH Buzz Charlton og Rigbys administrerende direktør, Marc Newton. Dommerpanelet vil vurdere sværhedsgraden af jagten, hvorunder bøflen blev nedlagt samt bøflens alder.

Vinderen af prisen modtager en Rigby .416 Big Game riffel, og den professionelle jæger, der guidede jagten, vil modtage en Rigby .450 PH-riffel. Vinderen bliver annonceret på Rigby-standen under Dallas Safari Club Convention i 2025.

Alle indsendte bidrag skal indeholde fotos af høj kvalitet af jægeren og dennes bøfler sammen med billeder af bøflens ører, tænder og krop. Derudover skal den professionelle jægers og outfitterens navn oplyses, inkl. kontaktoplysninger og en detaljeret beskrivelse af jagten. Jagtens fortælling vil være en integreret del af bedømmelsesprocessen. Deltagere i konkurrencen giver deres samtykke til, at fotos og historier kan udgives i magasin-, bog- og onlineformat. Vinderne bekræfter samtidig, at præmien ikke sælges videre.

Ved at deltage i Rigby Dagga Boy Award kan du være med til at fremme etisk jagt og bøffelforvaltning.

Bidrag skal indsendes inden fredag den 13. december 2024. Jagtrapport og fotos skal sendes til daggaboy@johnrigbyandco.com

Jagten er værd at kæmpe for!

Under overskriften ”1% for jagtens fremtid!” indgik Nordisk Safari Klub i februar 2025 en samarbejdsaftale med Korsholm A/S. Samarbejdet går i al sin enkelthed ud på, at Korsholm A/S, Skjern

Læs mere »

Nordisk safari klub i Sydafrika og Namibia

I slutningen af 2024 var Nordisk safari klub igen inviteret til at deltage ved den årlige generalforsamling og konference for PH’erne organisationer i både Sydafrika og Namibia. Formand Lars Christian

Læs mere »

Arter der kan eksporteres fra Argentina

Under jagtrejser i Argentina er det– udover de klassiske introducerede ”jagtrejse-arter” – også ofte muligt at nedlægge forskellige orindelige sydamerikanske arter. Arterne kan nedlægges helt lovligt, men uanset hvad outfitteren

Læs mere »

Rabat på messeindgang

Som NSK-medlem har du mulighed for at få rabat på køb af indgangsbilletten til JV&V Messen 2025. Billetterne kan købes via dette link: www.place2book.com/da/sw2/sales/fyiqc55dmd Ved køb af billetten får du

Læs mere »