Nordisk Safari Klub

Dagga Boys – Afrikas gamle krigere

I den afrikanske bush findes der en skikkelse, som både fascinerer, drager og skræmmer jægere fra hele verden. Det er den gamle bøffeltyr, bedre kendt som en Dagga Boy. Navnet Dagga Boy har rødder i både sprog og i de gamle bøffeltyres adfærd. Ordet dagga stammer fra zulu-ordet udaka, der betyder mudder – og mudder er netop en del af disse bøffeltyres identitet. De ses ofte liggende i mudderhuller, ligesom deres kroppe kan være dækket af tørret mudder som en naturlig rustning mod solens stråler og insekter.

En Dagga Boys er dog mere end blot en beskidt bøffel. Det er ældre, erfarne hanner, som er blevet udstødt fra flokken af yngre og stærkere tyre. Når tænderne er slidte og kræfterne aftager, søger de mod de mudrede vandhuller, hvor vegetationen er blødere og lettere at tygge. Her lever de ofte et liv i ensomhed – og det er netop alderen, nedslidningen og isolationen, der gør dem til en af Afrikas mest uforudsigelige og farlige stykker vildt.

Uden flokkens beskyttelse reagerer Dagga Boys hurtigt og aggressivt på enhver trussel. De har et ry for at angribe uden varsel, og mange historier fortæller om bøfler, der ligger i baghold efter at være blev påskudt. Det er ikke uden grund, at bøflen er en del af The Big Five – og at jægere betragter dem som et af de mest spændende, udfordrende og prestigefulde stykker vildt man kan jage.

Med en vægt på op mod et ton og horn, der kan knuse det meste på deres vej, er Dagga Boys en slags naturens rambuk. At stå over for en sådan tyr kræver ikke kun mod, men også respekt. For storvildtjægere er mødet med en Dagga Boy mere end blot en jagt – det er en jagtlig rejse på basis af naturens rå realiteter. En rejse, hvor beslutsomhed, tillid og ansvar går hånd i hånd. Det er her, jagten bliver til fortælling og trofæet bliver til et minde om en oplevelse, man altid vil huske.

Kvinder tog riflen på nakken

Stærkt fællesskab, teknisk fokus og masser af skydeglæde prægede årets jagttræning for kvinder, som løb af stablen 12-14. juni. Det var igen Ulfborg Skydeterræn som dannede rammen om skydningen. Af

Læs mere »

Når naturen skal betale for sig selv

Næsehornsjagt er et emne, der ofte reduceres til simple slagord. Debatten bliver hurtigt sort/hvid, men virkeligheden er langt mere kompleks. Ser man på forskellige dele af Afrika, tegner der sig

Læs mere »

When Nature Has to Pay for Itself

Rhino hunting is a topic often reduced to simple slogans. The debate quickly becomes black and white, but reality is far more complex. Looking across different parts of Africa, a

Læs mere »

Jens Madsen – NSK Slam 50

Jens Madsen har modtaget en NSK Slam 50 – skal du have godkendt en slam, er deadline for ansøgning d. 15. januar 2027. Du kan se mere om vores slams

Læs mere »