Nordisk Safari Klub

Jens Madsen – NSK Slam 50

Jens Madsen har modtaget en NSK Slam 50 – skal du have godkendt en slam, er deadline for ansøgning d. 15. januar 2027. Du kan se mere om vores slams her: NSK Slams.

Jens har været medlem af Nordisk Safari Klub i 27 år. Hans vej frem mod NSK Slam 50 har ikke været et egentligt projekt, men resultatet af et langt jagtliv. Han har jaget siden, han tog sit jagttegn som 16-årig, og samlet set har han brugt mere end 40 år på at nedlægge de 50 arter, der indgår i slammen. Det præcise antal jagtdage kender han ikke.

Den art, der tog længst tid at opnå, var elgtyren. Det krævede flere års deltagelse i elgjagt hos svenske jagtkammerater, før det lykkedes ham at nedlægge sin første elgtyr – et usædvanligt flot eksemplar med såkaldt “cykelstyr”. Også jagten på blue duiker trak ud. Først på sin tredje safari, hvor hovedfokus var netop denne lille art, fik han skudchance til den. På andendagen missede han to duikere med en lånt haglbøsse, efter at hjælperne og driverne havde ydet en stor indsats gennem omkring 10 timer. Skuffelsen var tydelig, også blandt folkene på jorden, og næste morgen overhørte han endda en driver som spurgte, om det var “den samme jæger”, de skulle drive for. Den dag lykkedes jagten!

Den art, der tog kortest tid at nedlægge, var bushpig i Eastern Cape. Jagten var planlagt som en natlig anstand med forventning om mange timers venten, hvis grisene overhovedet dukkede op. Efter ankomst til farmerens hus gik de om bag laden og satte sig på medbragte stole, mens solen stadig stod på himlen. Allerede efter fem minutter kom en stor orne frem, og jagten var afsluttet.

For at opnå NSK Slam 50 har Jens Madsen besøgt 17 lande. Blandt de mest udfordrende oplevelser var nedlæggelsen – og ikke mindst bjærgningen – af en stor renbuk, hvilket viste sig at være en særdeles krævende opgave. Flere af de afrikanske arter oplevede han derimod ikke som den store udfordring.

Undervejs har han anvendt egne våben i kalibrene 6,5×55, 308 Winchester og 300 Winchester Magnum, men har også benyttet forskellige lånte rifler i en lang række kalibre.

De lande, der har gjort størst indtryk på ham, er New Zealand og Grønland, især på grund af naturen. Når han skal fremhæve favoritjagter, står brunstjagten på kronhjort øverst. Spændingen ved at snige sig ind på en rudel kronvildt med en brølende hjort beskriver han som jagtens ”Formel 1”. Også jagten på råbuk har en særlig plads hos ham og har haft det, siden han erhvervede sit jagttegn. Derudover sætter han stor pris på at jage skovsnepper, gerne sammen med to til tre andre jægere.

For Jens Madsen vægter oplevelsen højest i jagten. Hvis den samtidig krones med et stort trofæ, ser han det dog ikke som en ulempe. Han mener selv, at han formentlig har opnået et par slams efter de nye regelsæt – disse er dog ikke blevet registreret.

Hvis han frit kunne vælge, hvilke arter han helst ville jage igen, falder valget på kronhjort og råbuk – jagtformer, han ikke forestiller sig nogensinde at stoppe med. Han har ikke konkrete mål om flere slams, men udelukker heller ikke, at det kan ændre sig med tiden.

Jens Madsen – NSK Slam 50

Jens Madsen har modtaget en NSK Slam 50 – skal du have godkendt en slam, er deadline for ansøgning d. 15. januar 2027. Du kan se mere om vores slams

Læs mere »

Mulighed for genåbning af jagt

Efter over et årti med jagtforbud kan Albanien være på vej til igen at tillade jagt – denne gang under nye og strammere regler for bæredygtig forvaltning af vildt, fremgår

Læs mere »