Nordisk Safari Klub

SØREN LINDBJERG – NSK SLAM 100

Nordisk Safari Klub har indstiftet en række forskellige Slams, som du kan studere nærmere på denne side: Slams

Ved dette års uddeling af Slams modtog Søren Lindbjerg fra Aarhus plaquette for en NSK Slam 100.

Søren har været medlem af Nordisk Safari Klub siden 2010. Hans vurdering er, at han har brugt omkring 175 effektive jagtdage på at opnå sin NSK Slam 100.

Den art han har brugt mest tid på at få er ulven, mens den europæiske brunbjørn var den han brugte kortest tid på.

For at nedlægge de 100 arter har han besøgt alle kontinenter på nær Antarktisk og i alt er det blevet til jagt i 29 lande: Danmark, Tyskland, Bulgarien, Ungarn, Nordmakedonien, Letland, Finland, Grønland, Skotland, England, Kroatien, Spanien, Østrig, Bosnien, Australien, Argentina, USA, Abu Dhabi, Tyrkiet, Belarus, Polen, Serbien, Frankrig, Sverige, Namibia, Sydafrika, Grækenland, Zimbabwe og Mauritius.

Til at fuldende sin Slam har han anvendt følgende kalibre: 22, 223, 22-250, 243, 25-06, 6,5×55, 6XC, 308, 30-06, 300 Win. Mag., 375 H&H og 470 NE.

Grønland var en stor oplevelse, men Afrika har som kontinent også sat dybe spor i ham. Derudover finder Søren, at bjergjagt altid er en kæmpe oplevelse, måske fordi bjergjagt tit er udfordrende. Han holder dog også meget af at pyrsche, ligesom han synes at anstand i et blind ved baitpladser efter predatorer er spændende. Jagt med hund er også noget som kan få hans puls til at stige.

Han vægter rejsen og oplevelsen højere end trofæet, idet han har en passion for at opleve og udforske nye lande, kulturer og jagtformer.

For at kunne opnå NSK Slam 100 skal man have NSK Slam 50. Udover den har Søren også tidligere opnået en European Slam.

På spørgsmålet om hvilken art han helst vil jage igen, lyder svaret: Alle 100.

Søren er i øvrigt tæt på at opnå både Nordisk Slam, Predator Slam og Tiny Ten. For at opnå European Grand Slam mangler han kun Visent. Så der er ganske sikkert flere Slam-plaquetter som vil finde vej til Aarhus i fremtiden.

Året der gik i Conservation

Efter omstruktureringer i conservation-afdelingen fik vi en lidt svær start på 2025, men fik i løbet af et par måneder stablet et lille hold på benene, som kunne tage fat,

Læs mere »

Medlemsmøde hos Sten Breith

Vi kender vist alle Sten Breith, og de fleste af os har sikkert også fået opmålt trofæer af ægteparret Else og Sten Breith. Nu har vi fået en enestående mulighed

Læs mere »

Sikahjorten i Irland er ikke i fare

EU’s invasive-liste har sat fokus på sikahjorten, men ifølge Niels Nielsen, outfitter hos Irish Deer Hunting, er der ingen grund til bekymring på hans hjemmebane. Af redaktionen – Sikaen har

Læs mere »

Vinderen er fundet!

Vi kan med glæde meddele, at Jørgen Hansen fra Vemmelev blev den heldige vinder af konkurrencen ”Vind en skydedag med Jesper Hansen”. Konkurrencen blev afholdt blandt medlemmer af Nordisk Safari

Læs mere »

Det er egentlig meget enkelt

En af de store myter blandt mange anti-jagtorganisationer er, at jagt kan betyde udryddelse af elefanter. I virkeligheden er det ofte det modsatte, der er tilfældet. Lande, der tillader og

Læs mere »