Custodians generalforsamling
Så er der nyheder fra det sydlige Afrika. Nordisk Safari Klubs formand Christian Jensen og kommunikationsmedarbejder Jens Ulrik Høgh er nemlig i øjeblikket i det sydlige Afrika. Det første konvent i Sydafrika er netop slut, og vi har en lille opdatering her fra.
I Sydafrika har Christian og Jens deltaget på Custodians konvent/generalforsamling. Custodian er en organisation for sydafrikanske outfittere. Organisationen er en udbryder af PHASA, der er den gamle organisation, og udbryderne startede deres egen organisation efter store uenigheder omkring etik og moral, og særligt på grund af nogle uoverensstemmelser i problematikken omkring canned lions.
Christian fortæller, at vi er utroligt populære hernede blandt outfitterne. De har virkelig lagt mærke til vores indsats for at forsvare jagten, og vi har fået mange tilkendegivelser om fremtidig støtte. Der er naturligvis en del problemer med finansiering, idet de selv har haft store problemer med økonomien på grund af Covid-19. Derfor har de forståeligt nok været nødt til at tænke på sig selv først.
Tid til gode samtaler
Christian og Jens havde et kort møde med bestyrelsen dagen før selve generalforsamlingen, hvor der blev diskuteret rigtig mange ting. Repræsentanter fra både SCI og Dallas Safari Club var til stede, og det gav også nogle gode samtaler.
Christian på talerstolen
Til selve generalforsamlingen var der flere indlægsholdere og alle havde fået tildelt 15 minutters taletid. Lige pånær Christian og Jens, som var på efter SCI og Dallas Safari Club – de havde fået tildelt 40 minutter. Stoltheden var bestemt til at føle på, da vores to udsendte repræsentanter gik på talerstolen. Hele forsamlingen rejste sig nemlig op og klappede.
Mens dette indlæg gøres klar til hjemmesiden, er stoltheden da bestemt også til at mærke her hjemme i Danmark.
Om aftenen efter generalforsamlingen var der gallamiddag. Her var også den sydafrikanske miljøminister til stede, og i sin tale fremhævede hun Nordisk Safari Klub i sin tale, som en af organisationerne, der gør noget for jagten og dermed også for det sydafrikanske samfund.
Vi tror faktisk på, at det vi laver virker!
Jens Ulrik på talerstolen med sit indlæg
Efter generalforsamlingen havde Christian og Jens tid til at networke lidt, inden turen gik videre til Namibia. Vi håber at kunne opdatere dig med flere nyheder fra det sydlige Afrika inden længe, når det næste konvent afholdes.
Læs vores andre nyheder her eller se et udpluk af de seneste nyheder herunder.