Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Forslag om stor prisstigning på tags i Wyoming, USA

OPDATERING: Lovforslaget faldt med 4 stemmer mod 1. Ændringen er dermed ikke blevet vedtaget og der kommer ikke umiddelbart store prisstigninger i Wyoming!

Du skal forvente en noget større udgift, hvis du påtænker at tage på trofæjagt i Wyoming i 2022. I hvert fald, hvis forslaget til en lovændring bliver vedtaget i Wyomings senat.

Lovforslaget taler for en 90/10 ordning på licenser, hvilket betyder, at mindst 90% af de begrænsede kvoter for storvildt, bison og grizzly skal udstedes til jægere bosiddende i staten Wyoming.

For at kunne opretholde indtægten, som staten mister på at skære i antallet af tags til jægere der ikke er bosiddende i Wyoming, vil man i stedet hæve prisen. Det betyder, at hvis du ikke er bosiddende i Wyoming, vil priserne stige betragtelig. 

Priseksempler efter prisstigning, hvis lovforslaget vedtages:
Antilope stiger fra $324 til $600, hvilket svarer til en stigning på over 85%
Deer stiger fra $372 til $655, en stigning på mere end 75%
Elk stiger fra $690 til $1.100, en stigning på over 59%
Grizzly stiger fra $6.000 til $7.500, en stigning på 25%

Forslaget blev stillet den 1. marts og der er ny høring på lovforslaget den 4. marts 2021. Skulle lovforslaget blive vedtaget, vil det blive implementeret pr. 1. januar 2022.

Kilde: goHUNT - læs hele NYHEDEN HER
Læs LOVFORSLAGET HER