Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Kære Justitsminister i Danmark

Nordisk Safari Klub er ikke enige i, at afgiften på våbentilladelser i Danmark skal sættes betydeligt op!
Vi har derfor sendt nedenstående til vores Justitsminister. 

Kære Justitsminister i Danmark

Pr. 1 februar stiger afgiften på våbentilladelser i Danmark fra de nuværende 840 kr for det første våben, og 420 kr for de følgende våben, til 1.085 kr pr. våben.

Det er en urimelig stigning og vil ikke mindske antallet af ulovlige våben, som åbenbart er den skjulte dagsorden. Jægere er lovlydige borgere der i forvejen, sammen med lystfiskerne, betaler en årlig afgift til staten for deres hobby.

Våbenejere får i øjeblikket en elendig og til tider decideret uprofessionel service på de regionale våbenkontorer. Ekspeditionstiden måles i uger og måneder, og der er ingen mulighed for en hurtigt ekspedition, hvis man pludselig skal ud at rejse med et nyindkøbt våben. Man sætter således prisen markant op på en dårlig og bureaukratisk service, med det eneste formål at få penge i statskassen.

Dette initiativ er med til at nedbryde samfundskontrakten mellem den ansvarlige borger og den altomfavnende stat. Det har ikke fra justitsministeriet været muligt, trods flere forespørgsler at få dokumenteret, hvor stort et problem man anser jægernes våben for. Det er meget trist, at man igen ændrer lovgivning på baggrund af udokumenterede påstande.

Med venlig hilsen
Christian Jensen, 
Formand
Nordisk Safari Klub

NB: Efterfølgende har Jens Ulrik Høgh fået et indlæg i Altinget, som kan læses HER.