Jagtlukning har været en katastrofe

Da de spanske myndigheder i 2020 lukkede for jagten i Cabañeros Nationalpark, skabte de en økologisk, økonomisk og kulturel katastrofe på vores egen hjemmebane i et af Europas afsidesliggende egne.

Af: Thomas Lindy Nissen/Nordisk Safari Klub Conservation

Da jeg bad AI chat om en konklusion på, hvad jagtforbuddet i den spanske nationalpark Cabañeros havde betydet, gav den følgende svar:
Selvom overgangen fra jagt til beskyttelse af naturen i Cabañeros Nationalpark har været udfordrende, har det også ført til positive resultater. Parkens biodiversitet er blevet bevaret og styrket, og truede arter har fået en chance for at komme sig. Samtidig har lokalbefolkningen fundet nye måder at leve i harmoni med naturen og drage fordel af de muligheder, som en beskyttet nationalpark kan tilbyde.

I dag står Cabañeros Nationalpark som et eksempel på, hvordan bevaringsindsats og lokal inddragelse kan gå hånd i hånd for at beskytte naturen og støtte bæredygtig udvikling. Parken fortsætter med at tiltrække besøgende fra hele verden, der ønsker at opleve dens unikke landskaber og rige dyreliv.

Det modsatte synspunkt
Min AI chat-makker synes dog ofte at være lidt ude af trit med virkeligheden og ramt af en form for politisk korrekthed og antijagt-kodning, når det kommer til emnet jagt.

Baseret på Blood Origins program: Cabaneros – A Documentary of the Impact of a Hunting Ban, så forholder det sig nemlig helt anderledes. I programmet dokumenterer værten Robbie Kroger, hvordan vestlige politikere formår også at ødelægge nogle af Europas ellers velfungerende naturområder og slagte lokalsamfund ved at lukke for jagtmuligheder i afsidesliggende egne på vores eget kontinent.
SE PROGRAMMET

Cabañeros Nationalpark, der er beliggende i Montes de Toledo i Spanien, blev etableret i 1995 og dækker et areal på cirka 390 kvadratkilometer. Området er bla. kendt for sin unikke middelhavsskov, ligesom parken potentielt er hjemsted for en bred vifte af flora og fauna, herunder truede arter som den iberiske los og den spanske kejserørn.

Oprettelse og jagtlukning
Historisk set blev området, hvor Cabañeros Nationalpark nu ligger, købt af det spanske forsvarsministerium i 1987 med planer om at oprette et skydeområde. Offentlig modstand førte dog til, at området i stedet blev beskyttet som nationalpark, hvor turister og lokale borger – herunder jægere og virksomheder med jagtlige interesser – havde et frirum og for nogen også et livsgrundlag.

Da de spanske myndigheder besluttede at lukke for jagt i Cabañeros Nationalpark, opstod der en række udfordringer for både naturen, vildtet og lokalbefolkningen. En af de mest markante udfordringer var den pludselige ændring i økosystemets balance i det delvist indhegnede område. Jagt havde i mange år været en regulerende faktor for vildtbestanden, og uden denne kontrol begyndte arter som kronvildt og vildsvin at formere sig uhæmmet. Dette førte til overgræsning og skader på vegetationen, hvilket igen påvirkede andre arter, der mistede føde og/eller ly.

Cabañeros Nationalpark er delvist privatejet, idet 42% af parken er ejet af private jordejere, som selvfølgelig har fået store udfordringer ved jagtforbuddet. Der var sat penge af til kompensation til de berørte jordejere, men kompensationsprocessen har været langsom og utilstrækkelig, hvilket har skabt frustration. Den langsommelige proces er dog langt fra lige så alvorlig som de tidligere nævnte økologiske konsekvenser og konsekvenserne for store dele af lokalbefolkningen.

Dybtgående indvirkning på lokalbefolkningen
Lokalbefolkningen, der i generationer havde været afhængig af jagt som en kilde til føde og indkomst, stod over for betydelige økonomiske udfordringer. Mange lokale jægere og deres familier mistede en vigtig indtægtskilde, og det skabte frustration og modstand mod forbuddet. Derudover havde jagt en kulturel betydning, og forbuddet blev derfor set som et tab af en vigtig del af den lokale kulturarv.

Mange borgere mistede deres primære indtægtskilde, hvilket førte til økonomiske vanskeligheder for deres familier.
Hoteller og restauranter, der tidligere havde nydt godt af jagtturisme, oplevede et enormt fald i antallet af besøgende, hvilket igen resulterede i lavere omsætning og i nogle tilfælde lukninger.
Slagterier og fødevareforarbejdningsvirksomheder mistede – som jagtbaserede detailhandelsbutikker – dele af eller hel deres omsætning.
Jagtguider og andre ansatte i jagtindustrien stod over for arbejdsløshed, da deres tjenester ikke længere var nødvendige og mange måtte fraflytte det afsidesliggende område, der ellers – som så mange andre egne af Udkantseuropa – har brug for tilflyttere og vækst.

Jagt er kulturarv
Disse udfordringer skabte frustration og modstand mod jagtforbuddet, da mange følte, at deres levebrød blev taget fra dem uden tilstrækkelig kompensation eller alternative jobmuligheder.
Jagt har desuden en dyb kulturel betydning i mange landdistrikter i Spanien, og forbuddet blev set som et tab af en vigtig del af den lokale kulturarv.
Forbuddet påvirkede ligeledes samfundets sammenhængskraft og identitet, da jagttraditioner og sociale begivenheder relateret til jagt nu blot var en historisk parentes.

Økonomi i sådanne områder baserer sig typisk på en treenighed med en form for landbrug, en form for økoturisme og jagt og i en tid, hvor mange unge som udgangspunkt flytter fra landområderne og til storbyen, bliver disse tre ben endnu vigtigere. Tages et af de ben væk – i dette tilfælde jagt – så har det en enorm effekt.

Samlet set har jagtforbuddet i Cabañeros Nationalpark bevirket en økologisk katastrofe og haft en dybtgående indvirkning på lokalbefolkningen, både økonomisk og kulturelt.

I et moderne samfund, hvor økosystemer mangler et eller flere led, og hvor naturen og vildtet påvirkes af landbrug, trafik, forstyrrelser fra økoturisme og meget andet, må mennesket være med til at holde en balance. Og selv på så jordnært et punkt er jagtlige aktiviteter et rigtigt godt redskab.