Gemsen er for mange jægere indbegrebet af at være et af bjergenes mest interessante vildtarter – ikke på grund af størrelse eller trofæet alene, men fordi den lever, hvor den er svær og udfordrende at finde. Den holder til i stejlt, utilgængeligt terræn – ofte over trægrænsen – hvor klipper, skærver og lodrette fald kan beskytte den mod rovdyr.
Det mest fascinerende ved gemsen er dens evne til at færdes sikkert i terræn, der for mennesker virker nærmest umuligt. Klovene fungerer som en kombination af greb og affjedring, hvilket giver den en næsten overnaturlig balance. Samtidig er den ekstremt opmærksom – konstant på vagt over for bevægelse, lyd og fært.
Gemsens adfærd er knyttet til årstiderne, fra sommerens rolige bevægelser i højderne til brunstens aggressivitet, hvor bukkenes revirkamp giver et sjældent indblik i en ellers sky art.
For jægeren stiller gemse nogle helt særlige krav til fysisk form, planlægning og evnen til at holde sig skjult i relativt åbent landskab. Det er netop kombinationen af hårdt terræn, skærpet sanseapparat og en jagtform, hvor intet er givet på forhånd, der gør gemsen til noget særligt. Ikke bare som vildtart – men også som del af en stor jagtoplevelse.
Der findes en række forskellige gemsearter i Europa og Asien (og New Zealand). Ifølge Grand Slam Club OVIS, der er en amerikansk klub for jægere med særlig passion for jagt på vilde geder og får, findes der 11 arter af gemse.
Carpathian gemse (Rumænien)
Pyrenees gemse (Spanien & Frankrig)
Cantabrian gemse (Spanien)
Balkans gemse (Nord Makedonien, Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien and Hercegovina, Montenegro, Kosovo, Albanien, Grækenland & Bulgarien)
Alpine gemse (Østrig, Schweiz, Lichtenstein, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Slovakiet)
Vercors gemse (Frankrig)
Chartreuse gemse (Frankrig)
Low tatra gemse (Slovakiet, Polen)
Anatolian gemse (Tyrkiet, Georgien)
Caucasian gemse (Rusland, Georgien, Aserbajdsjan)
New Zealand gemse (New Zealand)




