Bevarelsen af white-tail deer er en af Nordamerikas største naturgenopretningssucceser. I begyndelsen af 1900-tallet var bestanden nede på omkring 300.000 dyr, mens den i dag tæller over 30 millioner. Succesen har dog også ført til nye problemer for både mennesker og natur.
Uregulerede bestande forhindrer skovens naturlige fornyelse, da hjortevildtet overgræsser unge træer og bundvegetation, hvilket igen skader biodiversiteten og fortrænger arter som jordrugende fugle og små pattedyr. Samtidig er hjortevildtet vært for skovflåter, som spreder borreliose – en sygdom, der rammer næsten en halv million amerikanere årligt. Derudover sker der årligt op mod 1,5 millioner påkørsler af white-tail deer i USA, hvilket koster både menneskeliv og milliarder af dollars i skader.
Klimaforandringerne forværrer ligeledes situationen, da mildere vintre gør det muligt for hjortene at sprede sig nordpå og fortrænge arter som forrest-caribou m.fl.
Balancen forsøges genoprettet gennem reguleret jagt og opsætningen af hegn ligesom myndighederne i nogle tilfælde har fået den uskik at anvende fertilitetskontrol – dog med blandet succes.




