Nordisk Safari Klub

Trofæopmålinger

Trofæopmåling / Slam

Hos Nordisk Safari Klub kan du få opmålt dine jagttrofæer. Vi opmåler efter CIC eller/og SCI måleregler:

– CIC for europæiske arter
– SCI  for alle arter fra hele verden

Alle kan få opmålt deres trofæer hos Nordisk Safari Klub. Prisen for diplom, registrering og medalje er 200 kr.

Tid og sted for opmålinger fremgår af kalenderen på denne hjemmeside.

Husk at trofæet skal være afkogt og tørret i minimum 30 dage før en CIC opmåling. For trofæer som skal måles efter SCI er der ingen krav om tørretid. Der er dog et krav om 60 dages tørretid, såfremt trofæet skal måles med henblik på en TOP 20 kåring, som en af de 20 største i verden. Der er specielle regler for opmålinger af elefant og næsehorn. Spørg gerne din opmåler eller Nordisk Safari Klub om emnet. 

Vær opmærksom på, at det er en stor fordel at få trofæet målt op før det bliver savet af. For kronvildt nedlagt i Danmark vil vi også gerne have kæben med til opmålingen

Har du fået dit trofæ opmålt officielt i udlandet, kan du få det registeret i NSKs database mod et registreringsgebyr.

Hvis du har en stor samling af trofæer eller du samler nogle jagtkammerater med mere end 20 trofæer til opmåling, er det muligt af foretage opmålingen privat hos dig. Dette aftales direkte med en af NSKs opmålere.

Alle opmålingsresultater kan ses i vores database på hjemmesiden.

Har du spørgsmål til trofæopmåling, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på nedenstående kontaktoplysninger:

info@nordisksafariklub.com
Tlf. +45 7022 7092

TILMELDING AF TROFÆ

DANSK BLANKET

Download her

TROFÉREGISTRERING​

SVENSK BLANKETT

Download her

TROFÉREGISTRERING​

NORSK SKJEMA

Download her