Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Berlingske og dårlig research

 

I en artikel forleden refererer Berlingske til et svensk medie under overskriften ”Ujævn kønsfordeling mellem udstoppede dyr på landets museer er et problem”. Det handler nu ikke om feminisme i Sverige, men om en international rapport der sætter fokus på kønsforholdet i 5 udenlandske museers tilsammen 2,5 millioner præparater til videnskabelig forskning. Studiet hedder »Sex biases in bird and mammal natural history collections« og advarer om at overvægten af handyr i samlingerne kan føre til et fejlagtigt billede af arterne.

Videre skriver Berlingske i sensationsjagtens hellige navn: ”Konklusionen i Dagens Nyheter er klar: Kønsfordelingen mellem de udstoppede dyr på landets museer er helt skæv, hvad angår kønsfordelingen (sikke en sætning i øvrigt, red). Særligt grelt står til blandt de udstoppede fugle, hvor kun sølle 40 procent af de udstoppede dyr er hunner”. Men der er altså ikke tale om udstoppede dyr, men præparater og nu er en 40/60 fordeling på køn nok ikke hverken ”sølle” eller ”særlig grel”. Især ikke når man videre kan læse at kønsfordelingen blandt pattedyr er 48% hunner og 52% hanner.

Det er en ommer, Berlingske.