Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Forbud mod trofæimport på vej i USA

 

I USA er lovforslag H.R.2245 blevet vedtaget i House Natural Resources Committee. Lovforslaget handler om ”Conserving Ecosystems by Ceasing the Importation of Large Animal Trophies Act”, altså beskyttelse af økosystemer ved at stoppe import af trofæer fra store dyr. Forslaget bliver også kaldt the CECIL Act, opkaldt efter den berømte løve. Det blev vedtaget med 19 stemmer mod 16 i komiteen og bliver nu fremsendt til Repræsentanternes Hus til videre diskussion og behandling i dette forum.

Lovforslaget afsporer bevisligt velfungerende strategier til at håndtere afrikas vilde dyr, hvor verdens største bestand af disse større dyr, løver, elefanter etc. lever. Hvis den vedtages højere oppe i systemet, vil det underminere bestræbelserne på at beskytte og udvikle forvaltningsplanerne i en række afrikanske lande. Samtidig er loven et udtryk for at man erstatter fakta og rationelle argumenter med følelser. Dette pegede republikaneren Don Young også på og tilføjede: ”vi sidder her i vores bløde sæder og træffer beslutninger på andre landes vegne, selv om det er bevist at de kan forvalte fisk og vildt bedre end nogen anden”.

I forbindelse med behandlingen af forslaget valgte de demokratiske repræsentanter at lytte til amerikanske miljøgrupper og ignorerede input fra de afrikanske lande. Herunder eksempelvis fra Patience Gandiwa fra the Executive Technical Advisor of Zimbabwe Parks & Wildlife Management Authority.

En anden republikaner, Tom McClintock, udtalte at denne lov er en fortsættelse af en koloniseringstankegang ved at fortælle de afrikanske lande hvordan de bedst forvalter deres vilde dyr og natur.  

SCI opfordrer nu deres amerikanske medlemmer til at gøre aktiv modstand mod lovforslaget ved at kontakte deres repræsentanter i huset.

(SCI)