Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Botswana holdes som gidsel

 

Som reaktion på omverdenens trusler om bla. at boykotte landet som turistland, følgende kommentar fra Jack Frank Ramsden, The Conservation Imperative.  (Oversat og frit bearbejdet af redaktionen)


Debatten om udnyttelse af vores dyreliv raser på alle sociale medier, og vi trues med boykot fra mange sider. Truslerne om at boykotte vores fototurisme ligger lige for. Denne form for arrogance og fuldstændig mangel på fornuft og forståelse fra dem, der mener, at de er berettigede til at hjælpe vores dyreliv. Enkelte kommentarer går på at trofæjagt ikke vil hjælpe landet når først fototuristerne udebliver og store mængder af mennesker mister deres jobs.

Alle anerkender at fotosafarier skaber arbejdspladser og bringer meget nødvendige indtægter til landet. Det sætter vi alle stor pris på, men når man truer med at stoppe det, er den følelsesmæssige umodenhed ved at komme i vejen for dialog og fornuft. Jeg spørger mig selv om disse mennesker giver sig selv tid til at undersøge og fordøje informationer om det der påvirker Afrika som helhed eller Botswana. Om de virkelig er ligeglade med os, folket, og hvad vi synes?

Hvis og når vores fotosafari-sektor bliver boykottet og indtægterne falder, så fører dette til tab af arbejdspladser i et allerede meget fattigt område. Jeg føler nogle gange, at turisterne burde tilbringe tid i vores små byer og landsbyer i stedet for at blive kørt direkte fra lufthavnen ind i Okavango deltaet. Måske kunne dette betyde at man fandt ud af at Botswana er et land med mennesker og ikke bare dyr. Lad mig forklare hvordan en boykot vil virke. Når man forarmer folk, og de ikke kan tjene nok til et ærligt liv, ja så vil de ty til en kriminel måde at tjene pengene på. De steder i Afrika der er mest plaget af krybskytter, er de steder med de fattigste samfund. Her er man sårbare over for internationale kriminelle syndikater, der beskæftiger sig med krybskytteri og eksport af vilde produkter. Ingen mand vil lade sin familie sulte, når han ved, at et par elefant stødtænder vil give mad på bordet i lang tid. Men de største tabere ved en boykot vil være de vilde dyr, dem man tror at man beskytter.

Botswana har en rigelig ressource i sit dyreliv og sin jord. Vi anvendte disse resurser på en god måde indtil en følelsesmæssig og autokratisk præsident, for 5 år siden, pålagde os sine forretningsmæssige interesser og løj for det internationale samfund. Især ved at sige at befolkningen var enige med ham. Vores nye præsident, Masisi, har derimod lyttet til alle de forslag, der er fremsat af en ægte demokratisk og rådgivende administration. Vi, folket, har været med til at træffe en beslutning. Lyt til os først, tal med os først, du kan lære en masse, og vi kan lære en masse. At true vores økonomiske velfærd er dårligt tænkt og irrationelt. Stol på os og betro os at tage os af vores dyreliv. Det har vi gjort i meget lang tid og vil fortsætte med at gøre det. Stop med at kæmpe imod os, men kom i stedet og besøg os.