Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Problemdyr er ikke lovlige

 

Namibia Professional Hunting Association (NAPHA) har gjort deres medlemmer opmærksomme på at markedsføring og salg af de såkaldte ”problemdyr”, er ulovlig. Eksempelvis kan en ”problem-leopard” ikke jages, sælges eller eksporteres. Det er alene op til Turistministeren at udpege problemdyr, og de vil så blive specifikt identificeret. Enhver løve eller elefant der identificeres som problemdyr kan derved kun skydes med kort varsel, og efter en officiel udpegning fra den pågældende minister.

Samme organisation har i øvrigt klaget til samme minister over planerne om at fjerne populationen af brune hyæner i et område med vilde (tam)heste. Som man siger, så er de vilde heste en del af Namibias historie men ikke en del af landets natur.