Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Auktionsbetingelser

Nedenstående auktionsbetingelser er gældende for alle online auktioner hos Nordisk Safari Klub.


Auktion:
På auktionen er det højest budte beløb afgivet indenfor den angivne tidsperiode der vinder auktionen.

Betaling:
Emner købt på Nordisk Safari Klubs online auktion skal betales senest 24 timer efter auktionens afslutning. Vinderen af en given auktion, modtager en købsmail efter auktionsperioden er udløbet med link til betaling, og det er købers ansvar at sikre at den angivne mailadresse er korrekt. Betales der ikke rettidigt er Nordisk Safari Klub berettiget til at annullere købet og sælge varen til anden side. Køber har ingen ejendomsret over varer, førend disse er fuldt ud betalt inklusive eventuelt påløbne omkostninger.

Fortrydelsesret:
Der er ingen fortrydelsesret, hvorfor alle bud/køb er bindende.

Bud
Afgivne bud er bindende og kan ikke trækkes tilbage. Bud på auktionen er synlige, men den, der afgiver buddet, fremstår kun med sit brugernavn og er dermed anonym i forhold til andre brugere. Bud, der afgives i de sidste 5 minutter, fører automatisk til forlængelse af auktionen i yderligere 5 minutter, således at alle interesserede får lejlighed til at byde færdig.

Varebeskrivelser
Nordisk Safari Klub beskriver alle vare efter bedste evne og jf. aftale med udbyder af varen/emnet.  Ved evt. mindste priser, vil auktionen starte ved mindsteprisen og det vil ligeledes være angivet i varebeskrivelsen såfremt der forefindes en mindste pris på varen.

Andre forbehold
Nordisk Safari Klub forbeholder sig retten til at aflyse, forlænge eller omgøre en auktion, hvis udefrakommende misbrug, tekniske fejl eller andre forhold, der efter Nordisk Safari Klubs vurdering nødvendiggør dette, forekommer. Nordisk Safari Klub påtager sig intet ansvar for fejl og forsinkelser, der kan tilskrives kundens internet-opkobling, computer eller software.

Fortrolighed
Kunders personlige oplysninger håndteres strengt fortroligt og udleveres ikke til andre.